Privat pasningsordning for børn 0-3 år i Mørkøv.
Hej 😉
Jeg hedder Tanja Møllenbach og er født i 1980. Jeg driver og ejer den private pasningsordning Møllehuset som er et pasningstilbud til max 5 børn i alderen 6 mdr. til 3 år.
Jeg gift med Thor og sammen har vi to børn, Freya fra 2006 og Malde fra 2010.
Til familien hører også 3 katte.. Ib, Fiona og Rita
Jeg er født og opvokset i nærområdet af Mørkøv. Det meste af min barndom var min mor dagplejer, så jeg er vokset op med at de små dagplejebørn var en naturlig del af vores hverdag og familie.
Jeg har utrolig mange dejlige minder derfra.
Jeg har altid tænkt, at det kunne være hyggeligt en dag at åbne mit hjem og ikke mindst mit hjerte for små børn og give dem en tryg start på livet.
I sommeren 2015 købte vi ejendommen på Ibs Huse i Mørkøv. Huset er en del af den gamle mølle - Ibs Mølle. (heraf navnet Møllehuset)
Drømmen om at skabe mit eget lille børneunivers kunne nu blive til virkelighed og i 2016,
åbnede jeg Møllehuset for de første børn.
Velkommen til Møllehuset❤️